Bounces og feedback
Leveringssikkerheden afhænger af rene lister
Når e-mails bouncer, har de ikke meget værdi. Derfor er der mekanismer, der hjælper jer med at håndtere dem.
Bounce-håndtering
At holde listerne rene er vigtigere, end det lyder. Sender I gentagne gange til adresser, der ikke fungerer - fordi modtageren har skiftet job eller e-mailudbyder - ender I hurtigt med at blive blokeret hos udbyderne.
Derfor får hver modtager en e-mailstatus, der fortæller, om de bouncer. I kan rydde op manuelt ved at segmentere på "hard bounce" og "soft bounce", eller sætte et automation-flow op, der fjerner modtageren automatisk.
Vi skelner mellem soft og hard bounces, altså midlertidige og permanente fejl, og følger standarderne på området. Sideløbende vedligeholder vi regler for de udbydere, der ikke selv følger dem. Dem er der en del af, og det er derfor arbejdet med bounces betyder noget.
Feedback loops
En af de vigtigste mekanismer mod dårligt omdømme hos de store udbydere er feedback loops. Så snart en modtager markerer et nyhedsbrev som spam, får vi en besked fra udbyderen.
Det giver jer mulighed for at fjerne modtageren, så de ikke får flere nyhedsbreve. Som med bounces kan I gøre det manuelt ved at segmentere på spamklage, eller lade et flow gøre det.
Dermed undgår I det tab af omdømme, det koster at sende til samme modtager igen senere. Det er nødvendigt for at holde et godt forhold til særligt Gmail, Outlook og Apple Mail.
Skal vi se på jeres leveringsevne?
Vi kigger gerne med på, hvordan jeres lister og udsendelser har det.