Fordele ved at skifte til Ubivox 2.0
Ventetiden er ovre! Nu kommer Ubivox 2.0 opdateringen med et nyt design, tilføjelser af nye funktioner og flere muligheder for at tage dine nyhedsbreve til det næste niveau.
Den nye opdatering er allerede tilgængelig. Som ny kunde får du automatisk en konto i Ubivox 2.0 – og som eksisterende kunde kan du flytte dine aktiviteter fra det gamle Ubivox til 2.0 allerede i dag.
I dette indlæg kan du læse mere om, hvad du kan forvente af opdateringen, hvorfor vi præsenterer den nu, processen for implementering af opdateringen og væsentlige ændringer, du kan se frem til.
Vil du dykke direkte ned i de nye features i Ubivox 2.0? Tryk her.
Hvad kan du forvente af Ubivox 2.0 opdateringen?
”Vi er selvfølgelig meget begejstrede for den her store opdatering, der først og fremmest tager vores platform til et designmæssigt niveau, der er mere i tråd med tidsånden. For selvom vi længe har prioriteret at kunne tilbyde en brugervenlig platform, har vores look-and-feel ikke været opdateret i meget lang tid. Det er den første ting, vi har kigget på; et nyt design uden at gå på kompromis med vores brugervenlighed.
I den nye opdatering ser vi samtidig frem til at introducere et hav af nye funktioner og muligheder, som i al beskedenhed kan løfte vores kunders arbejde med nyhedsbreve til et endnu højere niveau. Det er bl.a. funktioner som nye muligheder med automatiserede e-mails og bedre segmenteringsmuligheder i nyhedsbreve.”
Hvorfor præsenterer vi den store Ubivox 2.0 opdatering nu?
”Udover vores egen begejstring for opdateringen, ved vi også, at flere af vores kunder har ventet på den. Det seneste års tid har vi samlet en masse feedback sammen – nogle ting har vi selvfølgelig ændret løbende – men andre ting har vi samlet til bunke. Og nu var tiden altså inde til at gennemgå bunken og implementere nogle af de efterspurgte løsninger.
Samtidig er en af vores helt store drivkræfter i Ubivox, at vi kan tilbyde et af markedets mest brugervenlige platforme til nyhedsbreve. Derfor satte vi os ned og kiggede på, hvordan vi fortsat kan opretholde det niveau i fremtiden. Men listen med ønsker blev hurtigt så lang, at det gav mest mening at lave én stor opdatering frem for at implementere flere mindre opdateringer drypvist.
Tidspunktet for Ubivox 2.0 opdateringen hænger derudover sammen med, at vi står over for en flytning af vores servere, hvor vi har valgt at skifte til en dansk løsning. Det kræver en stor bagvedliggende opdatering, og derfor slår vi tingene sammen nu.”
Processen for implementering af opdateringen
Rent teknisk vil opdateringen ikke blive udrullet på din eksisterende løsning, som du måske kender fra tidligere opdateringer. I forbindelse med opdateringen, skal dine aktiviteter flyttes over på vores nye løsning. I starten af 2026 kommer der en beta-version, som du kan flytte over på samtidig med, at du kan beholde din konto i det gamle Ubivox-system og bruge den.
Vi anbefaler dog ikke, at du har aktiviteter i begge systemer på samme tid, da det vil øge risikoen for fejl, at modtagere får de samme e-mails to gange, at frameldinger ikke går igennem i begge systemer osv.
I forbindelse med flytningen til Ubivox 2.0 vil der være nogle ændringer, du skal foretage dig. Og her står vi selvfølgelig også til rådighed til at vejlede og hjælpe.
Vi har selvfølgelig arbejdet på at automatisere så store dele af processen i forbindelse med opdateringen som muligt.
For at blive flyttet over på vores Ubivox 2.0 løsning, skal kontoens administrator udfylde vores formular(LINK TIL FORMULAR). Herefter flyttes det meste af indhold fra kontoen automatisk med.
Der er dog et par ting, der kræver manuelt arbejde, før din konto er helt klar til udelukkende at køre på vores Ubivox 2.0 løsning:
- Opdatering af eventuelle tilmeldingsformularer på websitet.
- Oprettelses af brugere på ny.
- Rette småting i opt-in e-mailen.
- Forløb bliver ikke kopieret, og skal derfor opsættes igen.
Du kan læse vores guide til flytning til Ubivox 2.0 her:
Væsentlige opdateringer i Ubivox 2.0
Med opdateringen kommer der selvfølgelig også en del nye funktioner. Nedenfor har vi fremhævet et par af de væsentligste opdateringer.
Ny editor
Den nye editor tager (ligesom den tidligere editor) udgangspunkt i drag&drop funktionaliteten. Men hvor du i den tidligere editor skulle trække elementerne ind i en sektion i venstre side, imens du ser et preview af e-mailen i højre side, skal du nu blot trække elementerne direkte fra en menu i venstre side ind i e-mailen, der vises til højre.
I previewet af e-mailen i højre side, får du nu mulighed for at tilpasse de forskellige celler og rækker, samt mulighed for at slette, gemme eller duplikere dem hurtigt og enkelt.
Bedre muligheder med e-mail automations
I den tidligere version af Ubivox, var det muligt at lave automatiserede e-mails som forløb. Altså det, de fleste kender som et velkomstforløb eller velkomstflow. Denne løsning var baseret på, hvad vores kundesegment i lang tid havde behov for. Derudover var det muligt at lave specialløsninger for at automatisere e-mails på baggrund af bestemte handlinger. I takt med at vores kundesegment vokser og forandrer sig, har vi dog set et behov for at opdatere denne del.
I Ubivox 2.0 får du derfor langt flere muligheder. Nu kan du lave forgrenede flows og ikke bare velkomstforløb. Du kan fx starte et flow med ja/nej konstruktioner ift. medlemmers data eller opsætte flows baseret på kilden til medlemmets tilmelding.
Flere segmenteringsmuligheder
Et vigtigt værktøj, når du vil levere mere relevant indhold til enkelte modtagere er segmentering af budskaber. I den nye opdatering har vi derfor tilføjet flere muligheder for netop det. Det er bl.a. tilføjelser af segmenteringsmuligheder på baggrund af modtagerens handlinger og interaktioner med dine e-mails.
Optimeret arbejde med formularer samt mulighed for pop-ups
I den nye opdatering ændrer vi på tilgangen til brug af formularer. Helt konkret kan dine formularer i Ubivox (fx tilmeldingsformularer) nu blive leveret vha. iFrame. Udover at give mere styring i designet, betyder det, at dine ændringer i en formular automatisk vil ændres steder, hvor du bruger formularen (fx på dit website). Derudover får du flere muligheder, som styring af felt-typer i individuelle formularer, fuld styling af formularer og mulighed for at arbejde med opdateringsformularer.
Som en del af Ubivox 2.0 vil du samtidig have mulighed for at arbejde med pop-ups på dit website. Det kan fx være i forbindelse med leadgenerering eller informations- og tilbudkampagner. Denne del af opdateringen vil dog blive udrullet på et senere tidspunkt.
Direkte integration til Meta
Vi har i forvejen en del kunder i dag, der har integreret aktiviteter i Meta (fx lead ads) med deres Ubivox-konto. Indtil videre har det dog været nødvendigt at bruge en tredjepart (fx Zapier) til at overføre data. I Ubivox 2.0 slipper du for denne løsning, da vi nu tilbyder en direkte integration til Meta. Dermed bliver det hurtigere og nemmere at arbejde med leadgenerering i form af lead ads på Meta til at vækste dine lister i Ubivox.
Tilføjelse af direkte integration til feed
Hvis du har et feed på dit website – fx et RSS feed med nyheder eller et produktfeed i en webshop – kan du bruge vores nye feedfunktion til at trække indhold direkte fra websitet og ind i din e-mail. På den måde slipper du for klippe/klistre arbejdet, da elementer som billeder, titler og beskrivelser automatisk tilføjes til e-mailen, når du trækker elementet ind i e-mailen.
Har du spørgsmål til Ubivox 2.0?
Du er som altid velkommen til at tage fat på vores support, hvis du har spørgsmål til dit arbejde i Ubivox, dine muligheder eller hvordan du skal forholde dig til Ubivox 2.0 opdateringen.





